Mange mennesker lider af spændingshovedpine, der typisk ytrer sig som pressende, strammende, båndformede og ofte milde smerter. Nogle har dog både sværere og hyppigere, måske kronisk invaliderende spændingshovedpine med en betydelig ømhed i nakke- og tyggemuskler, som forværres under anfald. I modsætning til med migræne opstår der hverken kvalme, opkastning eller forværring ved fysisk aktivitet, og kun ét af følgende symptomer optræder: enten lysskyhed eller støjoverfølsomhed.
Årsager til spændingshovedpine
Spændingshovedpine kan overordnet set inddeles i tre kategorier. For det første den sporadiske hovedpine, som man højst oplever én gang om måneden. Indfinder den sig oftere, er der tale om hyppig episodisk spændingshovedpine. Endelig er der kronisk spændingshovedpine med smerter hver eller hver anden dag.
Man kan godt have hovedpine et par gange om måneden, uden at man behøver at bekymre sig. Sidder man f.eks. for længe ved sin computer i samme stilling eller belaster kroppen uhensigtsmæssigt og dermed får ømme muskler, kan det udløse hovedpine. Det kan også tænkes, at man ofte bærer sit barn på den samme arm, mens man ordner noget med den anden hånd. Hvis hovedpinen kommer jævnligt, er det vigtigt at finde årsagen; smerterne kan nemlig skyldes meget andet end ømme muskler.
Med hovedpine følger desuden gerne anspændthed i nakke, skulder og ryg. Når en del af kroppen smerter, vil musklerne i området spænde op; det er kroppens forsvarsmekanisme, der automatisk slår til. Mellem hovedpinerne har mange patienter derfor en lidt hængende kropsholdning med skuldre, der trækker frem. Kroppens strukturer er ikke gearet til den belastning, og konsekvenserne er mange: Vandholdigheden i musklerne reduceres, man mister sin elasticitet, og bittesmå muskelfibre kan blive sprængt.
Behandling og forebyggelse
I lette tilfælde behandles spændingshovedpine blot med information hos læge/fysioterapeut. Der kan være tale om holdningskorrektion, aktive øvelser eller psykologisk stress-, søvn- og smertehåndtering. Milde smertestillende piller kan i begrænsede perioder tages i samråd med egen læge. Ved kronisk spændingshovedpine kan der være behov for forebyggende medicin som amitriptylin, imipramin, mirtazapin og venlafaxin, der både er smertereducerende og antidepressiv.
Hvis man helt generelt har en dårlig kropsholdning, er der midlertid ingen vej uden om regelmæssig fysisk træning, indledningsvis gerne med en fysioterapeut, der kan vejlede.
I hjemmet er skulderrulninger en god begyndelse; de skaber cirkulation, som tilfører og fastholder vandholdigheden, og samtidig transporterer affaldsstofferr væk fra musklen. Arbejd med din kropsholdning og tænk over, hvordan du sidder, står og går. Du skal være rank og ikke falde sammen.
Indfør gode rutiner
Det kan imidlertid være svært at påbegynde afspænding, mens hovedpinen er på sit højeste, og det anbefales derfor at indføre nogle gode rutiner, der opbygger kroppen mellem anfaldene. Ofte handler det om at have fysisk og psykisk overskud i hverdagen – så vil man alt andet lige også være bedre rustet til at håndtere hovedpineanfaldene. Nogle former for spændingshovedpine kan endda forebygges. Nedenfor beskrives fem øvelser, der i kombination med regelmæssig motion og massage vil være gode for din krop.
1. Rul med skuldrene
Stræk skuldrene så højt op om ørerne, som du kan. Behold dem deroppe, mens du fører dem så langt bagud som muligt (så skulderbladene nærmer sig hinanden). Hold nu skuldrene tæt på hinanden, mens du sænker dem langt ned. Slip til sidst spændingen, så skuldrene glider frem på plads. Gentag tre-fem gange. Foretag øvelsen så tit, som du orker – gerne en gang i timen.
2. Lang nakke (dobbelthageøvelsen)
Lig, sid eller stå. Træk hagen ind og gør nakken lang (lav dobbelthager). Mærk omme i nakken, at det strækker bag ørerne og ned langs siden og får fat i hele stykket fra skuldrene og op i kraniekanten. Løft og sænk med langsomme bevægelser, så mange gange du orker, f.eks. mens du ser tv eller holder for rødt i bilen.
3. Sidebøjninger i nakken
Træk hagen ind og læg øret helt ned mod skulderen. Hold denne position i 20-30 sekunder. Gentag til modsatte side.
4. Kig til siden
Træk hagen ind, gør nakken lang (lav dobbelthager) og hold skuldrene nede. Drej hovedet, så langt du kan mod højre. Hold stillingen lidt og gentag til venstre. Du kan ligge på ryggen, sidde eller stå. Gentag tre-fem gange. Gå det til næste trin og hold den modsatte hånd på hovedet for yderligere stræk.
5. Masser dit kranie med bløde bolde
Massage er mest givende, når man kan ”give slip”, og det er svært, hvis du selv skal massere med fingrene. Brug derfor en eller flere små, bløde bolde og pres dem rundt på din hovedbund og i ansigtet.
