Få alle fordelene!
Som medlem af Danmarks Patientforening for Hovedpineramte,
får du adgang til gratis patientrådgivning, bisidderordning,
mulighed for psykologhjælp og meget mere.

Hvordan kan vi hjælpe dig? 

Som medlem af Danmarks Patientforening
for Hovedpineramte, får du adskillige fordele.

Gratis patientrådgivning

  • Gratis hovedpinepas
  • Mulighed for psykologhjælp
  • Mulighed for en bisidder i sociale sager
  • Mulighed for rådgivning på din arbejdsplads
  • Mulighed for rådgivning på dit uddannelsessted
  • Deltagelse i foreningens mange aktiviteter
  • Gratis hortonmaske til hortonpatienter.

Hvad er et hovedpinepas?

De fleste har oplevet situationer, hvor man ikke kan huske navnet på sin medicin eller har svært ved at forklare andre om sin hovedpinesygdom. Nu kan man i kortfattet form læse det hele i hovedpinepasset. Teksterne er på både dansk og engelsk, og du kan derfor bruge passet såvel herhjemme som i udlandet. Bagest findes en QR-kode, ved hjælp af hvilken man hurtigt kan komme ind på vores hjemmeside.

Bemærk, at hovedpinepasset ikke erstatter det lovpligtige pillepas (medicinattest), som er et bevis på, at din medbragte medicin er til eget brug. Pillepasset gælder for både håndkøb og receptpligtig medicin. Det kaldes officielt en Schengen-attest og kan anvendes i Schengen-landene (Norge, Island og EU-landene undtagen Storbritannien og Irland). Dette kan du rekvirere på borger.dk eller på apoteket.

 

Hvordan fungerer vores
psykologiske rådgivning?

Ét er at få den rette behandling. Mindst lige så vigtigt er det, hvordan man som hovedpineramt helt personligt håndterer situationen. At leve med en kronisk sygdom medfører nemlig i de fleste tilfælde langt flere smerter end blot de fysiske. Mange, der rammes af en kronisk hovedpinesygdom, oplever, at deres vante liv og hverdag bliver taget fra dem. Det samme oplever de pårørende, i og med at en nærtstående – som man måske lever sammen med – er blevet en anden.Vi tilbyder derfor i samarbejde med Falck Healthcare psykologisk rådgivning til alle medlemmer og pårørende. Der er tale om et professionelt, landsdækkende netværk, som særligt varetager henvendelser fra vores medlemmer. Kontakten er personlig og består af ansigt til ansigt-samtaler, eftersom det er vanskeligt at løse alvorlige problemer i en telefon.

Hvordan fungerer vores bisidderordning?

Når man har fået stillet en diagnose på sin hovedpinesygdom, skal man ofte igennem en lang række sagsbehandlinger med kommune og jobcenter. De færreste er glade for at være sygemeldte, og som patientforening er det vores erfaring, at langt de fleste gerne vil tilbage i arbejde eller uddannelse, hvis de overhovedet kan. Men det kan være lettere sagt end gjort, for mange medarbejdere hos de relevante myndigheder har intet kendskab til de forskellige hovedpinetyper.

Her tæller den personlige kontakt igen meget for os. Hvis du har problemer med din uddannelse eller dit arbejde, eller du er kørt fast i en social sag, står vi klar til at hjælpe dig. Dels rådgiver vi dig telefonisk, dels kan vi efter ønske fungere som bisidder under møder hos det offentlige. Mange aner ikke, hvor svært det er at lide af en kronisk sygdom, men vi støtter og hjælper dig og gør alt for, at du ikke skal stå alene.

Har du spørgsmål?

Du kan altid kontakte din patientforening på tlf. 23 24 26 43. Vores telefoner er åbne:

Tirsdag kl. 9-12
Onsdag kl. 12-14

Ringer du uden for vores telefontider, eller er vi optaget af mange indgående opkald? Så læg en besked med dit navn og telefonnummer – derefter kontakter vi dig hurtigst muligt.

Du kan også sende en e-mail til info@jegharhovedpine.dk

 

Hvilken type hovedpine har jeg?
Få alle fordelene som medlem
Er du pårørende?
Download et hovedpineskema

Er du pårørende til en hovedpineramt?

Så er Danmarks Patientforening for Hovedpineramte også til for dig. Vi støtter ikke kun patienterne, men også de nærmeste – bl.a. gennem rådgivning af de enkelte familier. Hvis vi fortsat skal kunne udvikle nye tilbud, er det vigtigt, at du som pårørende melder dig ind i foreningen. Dermed er du faktisk med til at hjælpe en, du holder af. Derfor kan du blive medlem som hovedpineven.

Følg os på Facebook

Bliv medlem og få alle fordelene

  • Gratis patientrådgivning
  • Gratis Horton-maske
  • Gratis Hovedpinepas
  • Mulighed for psykologhjælp
  • Mulighed for en bisidderordning
  • Mulighed for rådgivning på din arbejdsplads eller dit uddannelsessted
  • Støt forskningen i hovedpinesygdomme
  • Modtag medlemsbladet Hovedsmerten to til tre gange årligt
  • Modtag gratis foldere
  • Kom til medlemsmøder og deltag i foreningens mange andre aktiviteter
Danmarks Patientforening for Hovedpineramte
Sdr. Stationsvej 28A th
4200 Slagelse
Tlf. 23 24 26 43
Mail:
Telefontid:
Tirsdag fra 9-12
Onsdag fra 12-14
Christian Hansen, SekretariatslederChristian Hansen
Sekretariatsleder

Sofie Kristiansen, SekretariatsmedarbejderSofie Kristiansen
Sekretariatsmedarbejder