Migræne er en udbredt hovedpinesygdom, som kan påvirke både arbejde, uddannelse, familieliv og sociale aktiviteter. Anfaldene kan være invaliderende, men med den rette viden, udredning og behandling kan mange få færre anfald og bedre kontrol over hverdagen.
Migræne rammer over dobbelt så mange kvinder som mænd. Omkring hver fjerde kvinde og hver tiende mand har oplevet et eller flere migræneanfald, og cirka 3 % af befolkningen har et eller flere anfald om måneden. Sygdommen kan begynde allerede i barndommen, men debuterer oftest i ungdommen og kan også opstå
Migræne symptomer
Migræne symptomer varierer fra person til person, men sygdommen viser sig typisk som tilbagevendende hovedpineanfald, der varer fra 4 til 72 timer. Hovedpinen er ofte halvsidig, dunkende og moderat til svær i intensitet.
For mange bliver smerterne værre ved fysisk aktivitet, og det kan være nødvendigt at ligge stille i et mørkt og roligt rum. Anfaldet kan også være ledsaget af kvalme, opkastning samt udtalt følsomhed over for lys, lyd og lugte.
Typiske tegn på migræne
•Dunkende eller pulserende hovedpine, ofte i den ene side af hovedet
•Forværring ved bevægelse eller fysisk anstrengelse
•Kvalme og eventuelt opkastning
•Lys- og lydfølsomhed
•Træthed, koncentrationsbesvær eller irritabilitet før eller efter anfaldet
•Aura med synsforstyrrelser, føleforstyrrelser eller i sjældne tilfælde påvirket motorik
Knap hver tredje person med migræne oplever migræne med aura. Aura kan komme før eller under hovedpinen og varer som regel kort tid. Det kan for eksempel være flimren for øjnene, zigzagmønstre, blinde pletter, prikken i ansigt eller arm eller forbigående tale- eller føleforstyrrelser.
Hvis du pludselig får aurasymptomer, du ikke har haft før, eller hvis symptomerne er langvarige, bør du søge akut lægehjælp. Det gælder især ved halvsidig lammelse, talebesvær, pludselig voldsom hovedpine eller andre nye neurologiske symptomer.
Hos mange kvinder med migræne uden aura falder antallet af anfald under graviditet. Omvendt kan nogle kvinder med aura opleve deres første anfald i forbindelse med graviditet. Generelt får mange færre migræneanfald med alderen, men forløbet er individuelt.
Årsagen til migræne
Den præcise årsag til migræne kendes ikke, men sygdommen hænger sammen med ændringer i hjernens nervesystem, blodkar og smertebaner. Ved migræne med aura kan man måle en forbigående nedsat blodtilførsel, som typisk starter bagerst i storhjernen og bevæger sig fremad over hjernens overflade. Under hovedpinefasen kan de store pulsårer i hjernen være udvidede.
Migræne er ofte arvelig, især migræne med aura. Mange oplever også, at bestemte ydre eller indre faktorer kan udløse et anfald. Det kan være en hjælp at føre hovedpinedagbog for at opdage mønstre og mulige triggere.
Almindelige triggere ved migræne
•Stress eller afspænding efter stress
•Søvnmangel, uregelmæssig søvn eller træthed
•Psykisk belastning
•Hormonelle forandringer, for eksempel menstruation, p-piller eller graviditet
•Uregelmæssige måltider eller væskemangel
•Alkohol, chokolade eller nitritholdige fødevarer hos nogle
•Kraftigt lys, høje lyde, stærke lugte eller vejrskifte
Triggere er individuelle. Det er derfor ikke nødvendigt at undgå alle mulige udløsende faktorer, men det kan være relevant at identificere dem, der tydeligt hænger sammen med dine anfald.
Undersøgelse og behandling
Ved mistanke om migræne vil lægen typisk spørge ind til anfaldets varighed, smerternes placering, ledsagende symptomer, aura, medicinforbrug og familiær disposition. Lægen måler ofte puls, blodtryk og temperatur og foretager en neurologisk undersøgelse.
Hvis migrænen begynder senere i livet, ændrer karakter, eller hvis du har langvarige eller usædvanlige aurasymptomer, kan der være behov for yderligere undersøgelse. Det kan for eksempel være CT- eller MR-scanning af hjernen og hjernens blodkar.
Akut behandling af migræneanfald
Behandling afhænger af anfaldets sværhedsgrad og dine øvrige helbredsforhold. Nogle har gavn af almindelig smertestillende medicin, eventuelt kombineret med kvalmestillende medicin eller NSAID. Andre har behov for specifik migrænemedicin.
Triptaner er en type migrænemedicin, som kan dæmpe et anfald ved blandt andet at påvirke blodkarrene og smertebanerne i hjernen. De findes som tabletter, næsespray og injektion. Mange oplever effekt, men virkningen kan være kortvarig, og behandlingen kan i nogle tilfælde gentages efter nogle timer efter aftale med lægen.
For at mindske risikoen for medicinoverforbrugshovedpine bør triptaner som udgangspunkt højst bruges 9 dage om måneden. Har du forhøjet blodtryk, hjertesygdom eller tidligere blodprop i hjernen, skal du tale med lægen om, hvorvidt triptaner er sikre for dig.
Forebyggende behandling
Forebyggende behandling kan være relevant, hvis du har mere end to til tre migræneanfald om måneden, hvis anfaldene er meget langvarige, eller hvis akut medicin ikke virker tilstrækkeligt. Der findes flere typer forebyggende medicin, og valget bør ske i tæt dialog med lægen.
Daglig eller hyppig brug af smertestillende medicin og migrænemedicin kan forværre hovedpine over tid. Søg derfor lægefaglig rådgivning, hvis du ofte har behov for medicin, eller hvis din hovedpine bliver hyppigere.
Migræne hos børn
Migræne hos børn kan se anderledes ud end hos voksne. Anfaldene er ofte kortere, og hovedpinen sidder hyppigere i begge sider af hovedet. Børn kan også have svimmelhed, udtalt kvalme og opkastning.
Nogle børn oplever især anfald med mavesmerter, kvalme og opkastning. Det kaldes abdominal migræne og kan være svært at genkende som migræne. Børn med mistanke om migræne bør undersøges og behandles efter samme grundige principper som voksne, men med hensyn til barnets alder, symptomer og behov.
Klik her og læs mere om migræne i denne brochure.
Er du pårørende til en hovedpineramt?
Som pårørende til en person med migræne eller hyppig hovedpine kan det være svært at vide, hvordan du bedst hjælper. Danmarks Patientforening for Hovedpineramte er også til for dig, der står tæt på en ramt.
Vi støtter både patienter og pårørende med viden, rådgivning og fællesskab. Gennem rådgivning til familier kan vi hjælpe med at skabe bedre forståelse for sygdommen, hverdagen med anfald og de hensyn, der kan gøre en reel forskel.
Hvis vi fortsat skal udvikle nye tilbud, er det vigtigt, at også pårørende melder sig ind i foreningen. Som hovedpineven støtter du arbejdet for bedre vilkår, mere viden og stærkere fællesskaber for mennesker med migræne og andre hovedpinesygdomme.
