Ansigtssmerter/trigeminusneuralgi

Begrebet ansigtssmerter dækker over smerter i ansigtet eller i øjenhuler, bihuler, mundhule eller tænder. Den hyppigste form er den såkaldte trigeminusneuralgi, en nervesmerte i ansigtets store følenerve. Herudover forekommer en række mindre karakteristiske tilstande, der under ét kaldes atypiske ansigtssmerter.

Symptomer

Trigeminusneuralgi kendetegnes af ensidige, meget kraftige smertejag i ansigtet, ofte i kinden, i panden eller sjældnere i kæberegionen. Årsagen er hyppigt en tæt nerve-kar-kontakt (neurovaskulær kontakt). Anfaldene kan vare i flere sekunder og føles som elektriske stød, men ledsages ikke af andre symptomer. Tilstanden kan fremprovokeres af indtagelse af kolde og varme mad- eller drikkevarer, tygning, tandbørstning, barbering, vask, berøring og kan optræde talrige gange dagligt (i nogle tilfælde over 100), men sjældent om natten. I svære perioder sker det, at patienten bevidst undlader at intage føde og væske, eftersom ethvert forsøg på at spise eller drikke gør ondt. Smerterne opstår tit i et eller flere punkter i ansigtet, de såkaldte triggerpunkter, og man undlader derfor også at barbere og vaske sig her.

Som modsætning forekommer desunden de såkaldte atypiske ansigtssmerter; konstante, brændende, jagende eller stikkende smerter i et meget lokalt område. Disse kan som regel ikke udløses af en bestemt handling eller berøring.

Sådan forløber sygdommen

Trigeminusneuralgi forekommer oftest efter 50-års alderen og rammer lidt flere kvinder end mænd. Forløbet er periodisk med daglige smerteudbrud i én eller flere måneder. Herefter klinger tilstanden gradvist af og kan vende tilbage med års mellemrum – gerne uden et fast mønster. En del patienter har dog konstante, hyppige anfald og må være i fast medicinsk behandling resten af livet. Med kun omkring 250 nye årlige tilfælde i Danmark er lidelsen relativt sjælden, men da symptomerne optræder periodisk, har mange formentlig ikke har fået den præcise diagnose. Forebyggende medicinsk behandling kan f.eks. ske med carbamazepin, oxcarbazepin, lamotrigin. Ved manglende anfaldskontrol eller uacceptable bivirkninger kan flere forskellige typer neurokirurgisk behandling overvejes (mikrovaskulær dekompression, radiofrekvens ablation, glycerol-blokade).

Atypiske ansigtssmerter kan over tid have et meget varierende forløb, afhængigt af den bagvedliggende årsag. De kan optræde hos alle aldersgrupper, men ses hyppigst hos voksne kvinder, ofte efter en tandbehandling, et andet indgreb i ansigtsregionen eller en ulykke. Årsagssammenhængen er dog vanskelig at fastslå.

Udløsende faktorer

Årsagen til trigeminusneuralgi er ukendt, men hos enkelte kan den udløsende faktor være et lokalt tryk på nerven, navnlig hvis sygdommen har ramt i en tidlig alder. Dette tryk kan være fremkaldt af en ulykke, en svulst, et udvidet blodkar eller anden påvirkning af nerven, f.eks. ved multipel sklerose. Man mener, at nervens isolering (den såkaldte myelinskede), der omkranser selve nervetrådene, er påvirket, og at der derfor sker lokale kortslutninger i nervens ledningsevne. Eftersom trigeminusnerven er ansigtets store følenerve og stort set rummer alle ansigtets smertebaner, er den meget følsom for ydre påvirkning. 

En grundig samtale og en neurologisk undersøgelse er nødvendig for at udelukke andre årsager til ansigtssmerterne. Ved atypisk eller tidligt indsættende trigeminusneuralgi foretages MR-scanning af hjernen og nervens forløb, bl.a. for at udelukke andre årsager.

Specielle forhold hos børn

Det kan være svært at konstatere, om spædbørn har smerter, eftersom de hverken kan beskrive dem eller fortælle, hvor det gør ondt. Hos nyfødte og for tidligt fødte børn kan smerterne vise sig ved, at de trives dårligt, har opkastninger og svedudbrud. Fra 1-års-alderen kan øresmerter vise sig ved, at barnet skriger, tager sig til ørerne og trækker benene op under sig. Smerter hos større børn fører som regel til gråd, klynk, nedsat spiselyst og opkast. Ved mere alvorlige tilstande kan barnet ligge stille med hovedet bøjet bagover og benene trukket op. Hovedmidlet er paracetamol. Ved stærke smerter bruger lægen en kombineret behandling efter de samme retningslinjer som for voksne.