Ansigtssmerter/Trigeminusneuralg

Ved ansigtssmerter forstås smerter i ansigtet eller i øjenhuler, bihuler, mundhule eller tænder. Den hyppigste form for ansigtssmerte er den såkaldte trigeminusneuralgi, en nervesmerte i ansigtets store følenerve. Derudover findes der en række andre mere ukarakteristiske smertetilstande, som under ét kaldes atypiske ansigtssmerter.

Trigeminusneuralgi er karakteriseret ved ensidige, meget kraftige smertejag i ansigtet, ofte i kinden, i panden eller sjældnere i kæberegionen. Skyldes ofte en tæt nerve-kar-kontakt (neurovaskulær kontakt).  Smerteanfaldene kan vare i flere sekunder og føles som elektriske stød, men ledsages ikke af andre symptomer. Tilstanden, som kan fremprovokeres af indtagelse af kolde og varme mad- eller drikkevarer, tygning, tandbørstning, barbering, vask, berøring eller lignende, kan optræde talrige gange om dagen (i nogle tilfælde over 100), men sjældent om natten. I svære perioder undlades føde- og væskeindtagelse, da ethvert forsøg på at spise eller drikke giver smerter. Det er karakteristisk, at smerterne ofte kan fremkaldes på et eller flere bestemte punkter i ansigtet, de såkaldte triggerpunkter, og man undlader derfor barbering, vask og lignende i dette område.

I modsætning hertil er de atypiske ansigtssmerter konstante, brændende, jagende eller stikkende smerter i et meget lokalt område. Disse kan som regel ikke udløses af en bestemt handling eller berøring.

Trigeminusneuralgi forekommer oftest efter 50-års alderen og rammer lidt flere kvinder end mænd. Forløbet er periodisk med daglige smerteudbrud i én eller flere måneder. Herefter klinger tilstanden gradvist af og kan så komme igen med års mellemrum – tit uden et fast mønster. En del patienter har dog konstante, hyppige anfald og må være i fast medicinsk behandling resten af livet. Med kun omkring 250 nye årlige tilfælde i Danmark er lidelsen relativt sjælden, men da symptomerne optræder periodisk, er der formentlig mange, som ikke har fået den præcise diagnose. Forebyggende medicinsk behandling kan f.eks. ske med carbamazepin, oxcarbazepin, lamotrigin. Ved manglende anfaldskontrol eller uacceptable bivirkninger kan flere forskellige typer neurokirurgisk behandling overvejes (mikrovaskulær dekompression, radiofrekvens ablation, glycerol-blokade).

Atypiske ansigtssmerter kan over tid have et meget varierende forløb, afhængigt af den tilgrundliggende årsag. De kan optræde hos alle aldersgrupper og ses hyppigst hos voksne kvinder, ofte efter en tandbehandling, et andet indgreb i ansigtsregionen eller en ulykke. Årsagssammenhængen er dog vanskelig at få klarlagt.

Årsagen til trigeminusneuralgi er ukendt, men hos enkelte kan den udløsende faktor være et lokalt tryk på nerven, specielt hvis sygdommen har ramt i en tidlig alder. Dette tryk kan være fremkaldt af en ulykke, en svulst, et udvidet blodkar eller anden påvirkning af nerven, f.eks. ved multipel sklerose. Man mener, at nervens isolering, den såkaldte myelinskede, der omkranser selve nervetrådene, er påvirket, og at der derfor sker lokale kortslutninger i nervens ledningsevne. Da trigeminusnerven er ansigtets store følenerve og stort set rummer alle ansigtets smertebaner, er den meget følsom for ydre påvirkning. 

En grundig samtale og en neurologisk undersøgelse er nødvendig for at udelukke andre årsager til ansigtssmerterne. Ved atypisk eller tidligt indsættende trigeminusneuralgi foretages MR-scanning af hjernen og nervens forløb, bl.a. for at udelukke andre årsager.

Specielle forhold hos børn

Det kan være svært at finde ud af, om spædbørn har smerter, fordi de ikke kan beskrive smerten eller fortælle, hvor det gør ondt. Hos nyfødte og for tidligt fødte børn kan smerterne vise sig ved, at de trives dårligt, har opkastninger og svedudbrud. Fra 1-års-alderen kan øresmerter vise sig ved, at barnet skriger, tager sig til ørerne og trækker benene op under sig. Smerter hos større børn fører som regel til, at de græder, klynker, har nedsat spiselyst og kaster op. Ved mere alvorlige tilstande kan barnet ligge stille med hovedet bøjet bagover og benene trukket op. Hovedmidlet mod smerter hos børn er paracetamol. Ved stærke smerter bruger lægen en kombineret behandling efter de samme retningslinjer som for voksne.