"Det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv!"
For et år siden tog Michaela kontakt til Danmarks Patientforening for Hovedpineramte og bad og hjælp gennem foreningens bisidderordning. Det førte til et flexjob, som betyder, at Michaela i dag både kan fortsætte sin karriere og have overskud til sin familie.
Fra det ene øjeblik til det næste, fik Michaela Oettinger pludselig voldsomme smerter i den ene side af baghovedet og bag øjet, mens hun stod på arbejde. Samtidig blev hun helt følelsesløs i ansigtet, og kunne slet ikke mærke det headset, hun netop havde brugt til at tale med kunden i telefonen på. Og afsted gik det i al hast mod skadestuen under mistanke om en akut hjerneblødning.
"Det var virkelig skræmmende og gjorde bare så ondt. Men efter en masse undersøgelser fandt lægerne ingen tegn på hjerneblødning, og mente i stedet det måtte være et symptom på stress," husker Michaela.
Smerterne ville dog ikke fortage sig, og Michaela måtte sygemeldes fra sit arbejde. Herefter blev hun sendt fra det ene hospital til det næste til undersøgelser for at finde ud af, hvad der var galt. Det var ikke før, Michaela blev henvist til Hovedpinecentret i Glostrup i maj 2017, at hun blev grundigt udredt og diagnosticeret med kronisk Hortons hovedpine.
"Endelig var jeg kommet til et sted, der virkelig forstod, hvad det handlede om – det var sådan en lettelse at komme i deres kærlige hænder," fortæller Michaela om mødet med hovedpinespecialisterne ved Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet i Glostrup.
Åbenhed om hovedpinen på arbejdspladsen
Desværre fandt Michaela sig i den ulykkelige situation, at hun fik allergiske reaktioner på samtlige medicinske præparater, som i dag bliver brugt til at lindre symptomerne på Hortons hovedpine.
Hun kæmpede derfor stadig med voldsom, konstant hovedpine og kraftige anfald tre til fem gange om måneden.
Alligevel slog hun til, da hun blev tilbudt et to-måneders vikariat hos Volkswagen i Fredericia, da hun virkelig savnede at være i gang og manglede omgangen med kunder og kollegaer. Michaela valgte fra starten af at være ærlig omkring sin hovedpine, og det blev mødt med stor forståelse og opbakning fra chefer og kollegaer:
"Vi synes, det var rigtig dejligt, at Michaela var åben omkring sin sygdom, for så vidste vi jo, hvad vi havde at gøre med, og det betyder meget for alle, at vi er ærlige over for hinanden," siger Dorthe Christensen, der er økonomi-assistent hos Volkswagen Fredericia.
Hos Volkswagen i Fredericia forhandler de nye og brugte VW, og er autoriseret værksted for både Skoda og VW. Volks-wagen var blevet så glade for Michaela og hendes arbejdsindsats efter vikariatet, at hun blev tilbudt en fast stilling som receptionist på 33 timer om ugen. Den tog Michaela imod.
Pressede sig selv på arbejdet
Trods succesen hos Volkswagen, tog jobbet hårdt på Michaela. Hver dag måtte hun ’tage den raske maske på’ for at kunne klare sig igennem arbejdsdagen, for det passede bestemt ikke Michaela at sænke tempoet, når hun havde brug for det, eller holde en ekstra pause, når hun burde. Det pres, hun satte sig selv under, intensiverede hovedpinen, og hun kunne nærmest ikke andet end at sove, når hun kom hjem.
"Jeg brugte simpelthen alle mine ressourcer, mens jeg var på arbejde, og jeg havde intet tilbage at give af, når jeg kom hjem," fortæller Michaela, der var ulykkelig over, at det gik så hårdt ud over samværet med hendes mand og deres datter.
Hos Volkswagen kunne de heller ikke undgå at lægge mærke til, at Michaela ikke havde det godt:
"Michaela passede alt det, hun skulle på arbejdet, men vi kunne alle sammen se, hvor meget hun kæmpede. Derfor prøvede vi med alle mulige tiltag, om det kunne hjælpe – fx mindre skærmarbejde og andre arbejdsopgaver end at være helt i front med kunderne – men lige lidt hjalp det," siger Dorthe.
Trykkede endelig på "knappen"
Som medlem af Danmarks Patientforening for Hovedpineramte havde Michaela og hendes mand Thomas nydt at deltage på foreningens populære, årlige ’Smerteweekend’, hvor hovedpineramte og deres familiemedlemmer blandt andet kan mødes og dele deres erfaringer.
Herigennem mødte Michaela og Thomas et andet hovedpineramt par, som de nu ses med privat, og som opfordrede Michaela til at gøre brug af patientforeningens råd og vejledning. Samtidig havde Volkswagen i endnu et forsøg på at hjælpe, nedsat Michaelas arbejdstid til 25 timer om ugen men også uden effekt. Alt pegede altså i retning af, at Michaela måtte bide sin stolthed i sig og bede om hjælp.
"Da min mand så også sagde, at nok må være nok, du må indse, at du er syg og har brug for hjælp, trykkede jeg endelig på knappen. Og hvor var det godt! Det var simpelthen det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv," siger Michaela.
Den knap, som Michaela beskriver, at hun trykkede på, var opkaldet til Danmarks Patientforening for Hovedpineramte. Her fik hun en lang snak om sin situation og om mulighederne for at komme videre, og få sin karriere og sit familieliv tilbage på sporet.
Bisidder blev startskuddet til flexjob
Ifølge Michaela førte den første samtale med patientforeningen til, at den første store sten blev lettet fra hendes hjerte:
"Det betød så meget, at jeg fik at vide, at jeg ikke skulle stå alene længere. Patientforeningen var der både til at guide, til at lytte og endda til at trøste, og de har bare været en fantastisk hjælp lige siden," fortæller Michaela.
Selvom Michaela allerede havde stor støtte fra sin familie og arbejdsplads, er det nemlig noget helt andet at kunne trække på en kyndig tredjepart, der ikke på samme måde er personligt involveret.
I samråd med Christian Hansen fra Danmarks Patientforening for Hovedpineramte fik Michaela sat gang i processen med en flexjobløsning, hvor Christian agerede som bisidder ved møder mellem hende selv, arbejdspladsen og det lokale jobcenter.
"Det føltes som sådan et nederlag at skulle bede om et flexjob, når mine arbejdsgivere allerede havde gjort så meget for at hjælpe. Så det var helt fantastisk at have Christian til at hjælpe med at organisere det hele og støtte hele vejen – det havde jeg ikke kunnet klare alene," siger Michaela.
Nu fungerer det på alle fronter
Processen med flexjob bestod af afprøvning af forskellige tiltag og opfølgende møder mellem jobcentret, Michaelas chefer hos Volkswagen og Michaela selv og Christian Hansen som bisidder. Ifølge Dorthe var det en langvarig proces, der krævede meget dokumentation at holde styr på. Men hun mener bestemt, det var det hele værd:
"Det betyder jo, at vi nu har fundet en løsning, der virker, så vi kan beholde Michaela, og det er vi superglade for. Så jeg vil helt klart anbefale andre arbejdsgivere at gøre, hvad de kan, for at hjælpe de med arbejdere, de er glade for," siger Dorthe.
Sammen fandt de frem til, at et flexjob på 16 timer om ugen var det, der skulle til. Det betyder, at Michaela har en fridag midt på ugen til at lade op, og arbejder fire timer dagligt de resterende fire dage i ugen. Det har nu kørt på denne måde et lille års tid, og Michaelas konklusion er klar:
"Det har givet sådan en ro. Nu kan jeg give mig 100 procent, mens jeg er på arbejde, og jeg kan stadig noget, når jeg kommer hjem. Så det fungerer begge veje, og jeg har mit hjerte med i det. Jeg kommer helt til at klemme en tåre, når jeg tænker på, hvor fantastiske mine kollegaer og chefer har været og alt den hjælp, jeg har fået fra patientforeningen. Det er bare så dejligt," siger Michaela.
