Mia har spændingshovedpine

"Mia var kun omkring 13-16 år, da hendes hovedpine eskalerede"

Mia Møller Pedersen lider af både spændingshovedpine, migræne og Hortons Hovedpine. Spændingshovedpinen satte ind allerede i 5-6 års-alderen, og da hun var 13-16 år, eskalerede smerterne, hvorpå hun blev diagnosticeret med migræne. "Det tror jeg var lidt nemt for dem, for både min mor, min mormor og min mors to søskende har migræne", fortæller Mia. Da hun var mellem 16 og 18 år, kom de første anfald, som var anderledes end migrænen, men lægerne mente, at det bare var en anden type migræneanfald. "Det er faktisk først som 26-årig, at jeg får at vide, at jeg også lider af Horton. Jeg havde det i en del år, før man fandt ud af det", siger hun.

I dag er det navnlig spændingshovedpinen, som giver Mia problemer. "Da jeg var yngre, var jeg ramt af lange perioder med Horton og havde mange anfald. Jeg har ikke kronisk Horton, men periodevis. Der er dog ikke noget system i mine perioder, så det har været svært at medicinere mig forebyggende. Min migræne er ikke længere så voldsom, og jeg har den måske et par gange om måneden. Men spændingshovedpinen er et dagligt problem. Det er blevet meget slemt, og den giver mig hovedpine og smerter i nakke og ryg hele tiden, hver evig eneste dag. I det sidste halvandet år har jeg fået en konstant, kronisk smerte i min venstre side, der føles lidt, som om jeg har et hortonanfald hele døgnet rundt, men bare på meget lavt blus, hvor man godt kan holde det ud. Det er en meget generende og ubehagelig fornemmelse".

Mia har altid været en aktiv kvinde, som har arbejdet meget og dyrket en hel del sport, men sådan er det ikke mere. "Jeg har ild i måsen, så jeg kan godt lide, at det går stærkt. Men min krop er bare kommet dertil, hvor jeg har svært ved at varetage mit job. Jeg er faktisk lige blevet opsagt for en måneds tid siden og har så gang i et forløb med Christian og kommunen, hvor jeg skal finde ud af, hvad jeg kan. De tre hovedpineformer er en så ødelæggende del af mit liv, at der er aspekter, som jeg ikke længere kan klare på viljen. For det har jeg gjort indtil videre; det har kun været, fordi jeg er stædig", fortæller hun.
På Smerteweekenden talte Mia med en mand, der lider af den samme kroniske smerte i den ene side af ansigtet. "Det er rart at møde nogen, som har det på samme måde. Jeg har ingen i min omgangskreds, hverken venner, veninder eller bekendte, som har det, så det er rart at have nogen, man kan snakke med og dele sine idÈer og tanker med på lige fod", siger Mia.

Ifølge Mia var det godt, at Smerteweekenden havde fokus på det psykiske aspekt og de pårørende. "Det psykiske ved at have sygdommen er vigtigt. For det er både svært for den, der har det, men det er saftsuseme også svært for de mennesker, der er omkring en. Så jeg synes, det er super, at man kan have pårørende med, som kan snakke med andre pårørende og se, at de ikke er alene i det. At de har nogen, som forstår, hvor svært det er at stå med en person, som til tider er så syg, at man overvejer at springe ud fra det der forpulede højhus. Det er jo ikke sjovt for nogen parter".

For Mia betyder det meget, at flere har fået kendskab til Hortons Hovedpine. "Jeg husker engang, hvor jeg i anden forbindelse informerede en læge om, at jeg lider af Horton. Så sagde han: 'Er det den der serie i fjernsynet?', og jeg måtte forklare, at det er en hovedpinesygdom. Den havde han aldrig hørt om. I dag er mange flere opmærksomme på det - både inden for sygehusvæsenet, men også almindelige mennesker. Det synes jeg er fantastisk".