Migræne

Migræne er en almindelig hovedpinesygdom, der rammer over dobbelt så mange kvinder som mænd. En tjerdedel af alle kvinder (men kun hver tiende mand) har oplevet et eller flere migræneanfald, og cirka 3 % af befolkningen har et eller flere anfald om måneden. Sygdommen kan sætte ind allerede i barndommen, hvor anfald af mavesmerter kan være det dominerende symptom. De fleste migrænetilfælde begynder dog i ungdommen, men kan også opstå senere i livet.

Symptomer på migræne

Migræne ytrer sig som gentagne hovedpineanfald af en varighed fra 4 til 72 timer. Patienten angiver typisk en halvsidig og dunkende hovedpine af moderat til svær intensitet. Smerterne forværres ved fysisk anstrengelse. Samtidig kan der forekomme kvalme og opkastninger, og patienten føler ofte stærkt ubehag ved kraftigt lys og høje lyde. Knap hver tredje migrænepatient oplever såkaldte aura-fænomener, op til eller under anfaldet. De viser sig som forbigående forstyrrelser, f.eks. syns- og føleforstyrrelser, i sjældnere tilfælde besværet motorik.

Under graviditet falder antallet af anfald tit hos kvinder med migræne uden aaura, mens en del kvinder med aura får deres første anfald netop i forbindelse med svangerskab. Patienter med migræne uden aura har flest anfald, men generelt falder antallet med alderen. Migræne med aura går som regel igen blandt flere i familien. Hvis man pludselig oplever aurasymtomer, som man ikke har haft før, bør man søge akut læge.

Årsagen til migræne

Årsagen til migræne kender vi ikke. En måling af blodgennemstrømningen under anfald med aura viser en nedsat blodtilførsel, som begynder i den bagerste del af storhjernen og langsomt breder sig fremover i hjernen overflade. Under selve hovedpinen er de store pulsårer i hjernen udvidet. Ved migræne uden aura kan man ikke iagttage ændringer i hjernens blodforsyning.

En række ydre faktorer kan udløse et migræneanfald. Faktorerne varierer fra patient til patient, men kan f.eks. være: 

1. Stress
2. Træthed
3. Psykisk belastning
4. Hormonelle forandringer (p-piller, menstruationscyklus, graviditet)
5. Fødevarer og nydelsesmidler (f.eks. chokolade, alkohol, nitritholdige fødevarer).

Undersøgelse og behandling

Lægen måler puls, blodtryk og temperatur og foretager desuden foretage en neurologisk undersøgelse. Hvis migrænen er begyndt i 25-års-alderen, eller hvis du har langvarige aurasymptomer (f.eks. halvsidig lammelse), skal man eventuelt have CT-/MR-scannet hjernen og hjernens blodkar. 

Behandlingen består enten af svage smertestillende midler, evt. sammen med kvalmestillende eller gigtmedicin (NSAID), eller af egentlig migrænemedicin som triptaner eller sekalealkaloider. Triptaner virker mod migræne ved at trække blodkarrene i hjernen sammen. De findes som næsespray, tabletter og som injektionsvæske. 60-80 % af alle migrænepatienter mærker en effekt. Virkningen er kortvarig, og behandlingen kan eventuelt gentages efter nogle timer. For at undgå risikoen for medicinoverforbrugshovedpine bør triptaner højst benyttes 9 gange om måneden. Hvis man også har forhøjet blodtryk, hjertelidelser eller tidligere har haft en blodprop i hjernen, bør de helt undgås.

Forebyggende behandling kan være nødvendig, hvis man har mere end to-tre migræneanfald om måneden. I så fald kan man i samråd med sin læge anvende flere forskellige typer medicin. Man skal være opmærksom på, at daglig anvendelse af svage smertestillende midler eller migrænemedicin kan føre til medicinoverforbrugshovedpine. 

Migræne hos børn

Migræne hos børn adskiller sig typisk ved, at anfaldene er kortere, og hovedpinen sidder i begge sider. Desuden kan de være ledsaget af svimmelhed, svær kvalme og opkastning. Dette kaldes abdominal migræne. Børn med migræne undersøges og behandles på samme måde som voksne.